fbpx

Kastastrofiserer du?

Katastrofiserer du? Det er nok ikke et ord der findes på dansk – jeg har oversat det fra engelsk. Men den psykologiske mekanisme findes over hele verden. Personer som katastrofiserer forestiller sig en lang række problemer, selv de mest usandsynlige. For nogen mennesker er denne tilstand en alvorlig begrænsning i deres liv.

Det første trin i bekæmpelsen er at blive bevidst om mekanismen. Når du befinder dig et sikkert sted og har ro til at tænke, så overvej hvilke ting du for nylig har sagt nej til. Tænk over hvad årsagen var. Hvis du stadig syntes du havde en god grund, så er du rationelt forsigtig. Hvis du ikke længere syntes det var nødvendigt at sige nej, så forestil dig en tilsvarende situation i fremtiden. Forestil dig, at du siger ja. Så er du forberedt om mindre i fare for at henfalde til katastrofisering.

Lyt til hvad din krop fortæller dig

Din krop ved godt hvad der er galt, selvom din bevidsthed ikke gør. Jeg er i gang med at læse Bruce Perrys bog “Drengen der voksede op som hund”, og han forklarer hvordan han fandt en måde at opdage gamle traumer der sad fast i kroppen: Med et pulsur.

Et barn ville gerne prøve det pulsur som han Bruce stadig havde på efter en løbetur. Han satte det på drengen og hans puls var normal. Men så sagde Bruce noget der fik drengens puls til at springe i vejret. Han fandt senere ud af, at hans ord havde udløst et minde om tidligere overgreb.

Hvis du har et Apple-ur eller noget lignende der kan måle din puls, så læg mærke til de data du får. Du kunne opdage at en bestemt opgave eller et møde med bestemte mennesker øger din puls dramatisk. Det fortæller dig at du har noget du skal arbejde på. Mens du gør det, kan du også prøve at reducere denne type stressende aktivitet. Måske er der en anden der kan løse den opgave, eller du behøver måske ikke deltage i det møde. Jeg er ikke nogen stor tilhænger af elektroniske gadgets. Men her er et sted hvor sådanne dimser faktisk kan være nyttige.

Overvind langtidsvirkningerne af mobning

Der er forsket meget i mobningens negative langtidsvirkninger, og det er bevist hinsides enhver tvivl at mobning i barndommen har dramatiske eftervirkninger. En artikel i Harvard Review of Psychiatry viste at en pige der er blevet mobbet har 27 gange så stor risiko for panikanfald som ung voksen. En dreng der er blevet mobbet har 18 gange så stor risiko for at forsøge selvmord.

Der er heldigvis også meget effektive metoder til at bekæmpe langtidsvirkningen af mobning og andre psykiske traumer. Der er ikke så meget forskning endnu, men med RIM-metoden som jeg anvender har næsten hver eneste klient oplevet en dramatisk forbedring efter blot tre til fem sessioner. Jeg er Master RIM Practicioner og RIM Trainer, og jeg ville meget gerne have mulighed for at fortælle dig mere om metoden. Jeg håber du vil reservere en tid til en gratis uforpligtende online samtale med mig.

Du kan også læse mere om RIM-metoden på min engelske hjemmeside.

Er du forberedt?

Her til morgen vågnede Ukraines indbyggere op til lyden af en russisk invasion. Efter flere ugers sabelraslen var nogen mennesker forberedt og andre var ikke. Vi står måske ikke lige overfor en russisk invasion herhjemme, men vi kan stadig blive påvirket af storm, oversvømmelse, strømafbrydelser, industrikatastrofer og meget andet. Du har skubbet risikoen ud af din bevidsthed, men din underbevidsthed vurderer den alligevel hele tiden.

Jo bedre du er forberedt på det uventede, jo roligere vil du føle dig. Dagens begivenheder er en påmindelse om at finde ud af hvordan du forbereder dig. Svenskerne har lige husstandsomdelt folderen “Om krisen eller kriget kommer.” Vi har ikke fået noget husstandsomdelt siden “Hvis krigen kommer” fra 1962, men beredskabsstyrelsen har nogen gode informationer på deres hjemmeside. Brug lidt tid i dag på at blive bedre forberedt. Du vil opdage at forberedelse virker beroligende.

Familie og venner er ikke altid nok

Det er ikke nemt at hjælpe andre mennesker. Vores standardmetode er at prøve at hjælpe folk ved at pege på alle de gode ting de har i deres liv. Det virker mod hverdagens små fortrædeligheder, men ikke for dem som lider af angst eller depression.

Det er derfor venner og familie ikke altid er nok hvis man har alvorlige problemer. Jeg arbejder selv med private klienter som traumeterapeut, men der findes også organisationer hvor man gratis kan tale med en særligt uddannet frivillig. Hvis du ikke føler den støtte du får fra familie og venner er nok, så tag fat i nogen andre.

Du kan klikke på “Hør mere” knappen nederst til højre for at booke en tid til en gratis intro-samtale med mig, eller du kan kontakte mig på email lotte@lottevesterli.dk.

Søvnproblemer? Her er 7 tips til at sove bedre

Mange oplever søvn problemer, specielt i stressede og angstfyldte perioder. I denne tid hvor covid-19 florerer er angsten for vores nærmeste og for fremtiden en stor medspiller i vores søvnproblemer. Det er helt almindeligt at have svært ved at sove i denne tid, samtidig har vi også brug for alt vores energi til at takle en ændret hverdag.

Herunder kommer 7 tips som jeg håber kan få dig til at sove bedre.

  1. Gå i seng til en fast tid hver dag. Forskning peger på, at den søvn, vi får før midnat, er den bedste. Afprøv forskellige tidspunkter en uge af gangen, til du finder det bedste tidspunkt for dig.
  2. Undgå blåt lys i minimum en time før sengetid. Selvom man ikke lægger mærke til det, er lyset fra fjernsyn, computer, tablets og smartphone meget blåt. Hvis dit udstyr har en ”night shift” funktion, så aktivér den. Dæmp samtidig lyset i rummet og hav så vidt muligt kun lamper med et varmt skær tændt.
  3. Undgå stimulanser om aftenen. Sukker, koffein, alkohol og tobak påvirker både evnen til at falde i søvn og vores søvnkvalitet.
  4. Tunge måltider kort før sengetid påvirker søvnen. Det er bedst når der er tid til at fordøje måltidet inden du går i seng. Omvendt sover vi heller ikke godt hvis maven rumler. Her kan et enkelt stykke groft brød med ost eller smør hjælpe os til at sove bedre.
  5. Luft godt ud inden du lægger dig til at sove, og sov i et mørkt rum, brug eventuelt en øjenmaske.
  6. Hav en notesbog liggende ved sengen og ”tøm hjernen” inden du lægger dig til at sove. Eller hvis du vågner op om natten med nye tanker. Brug et par minutter næste dag på at kigge listen igennem og overfør eventuelle opgaver til videre bearbejdelse. Det gælder også for ”Hvad nu hvis … ” tanker, som der kan være mange af i denne corona-tid.
  7. Vågner du i løbet af natten og har svært ved at falde i søvn igen, kan det hjælpe at stå op og gå lidt rundt eller sætte sig og læse en bog, gerne en lidt kedelig én. En kop varm afslappende te kan også hjælpe. Tænd så lidt elektrisk lys som muligt. Søvnhormonerne stimuleres af svagt rødligt lys som fra et fyrfadslys.

Det er individuelt hvor mange timers søvn du har brug for som voksen. De fleste har brug for 7-8 timer, men det kan variere fra 6 til 9 timer. Du får nok søvn, når du føler dig veludhvilet om morgenen og vågner før dit vækkeur.

Sov godt 🙂

Lotte

Hvad kan du gøre lige nu for at hjælpe dig selv og dine nærmeste?

www.lottevesterli.dk/corona har jeg valgt at lægge øvelser og inspiration til, hvad du kan gøre aktivt for at hjælpe dig selv og dine nærmeste. Siden er frit tilgængelig og lavet for at hjælpe dig bedst muligt i denne meget specielle situation. Siden opdateres løbende, så kig forbi af og til. Det er mit håb, at der også er noget der vil hjælpe dig.

En hel normal reaktion i en unormal situation

Pandemi – krise – uvished. Vi ved ikke hvad der sker i morgen. Usikkerheden fylder.

Mange bolde skal jongleres, både fysiske og psykiske: hjemmearbejde, børn, forældre, uvished, bekymring, opdaterede forholdsregler.

Og måske værst af alt: Ingen kan forudsige præcist hvad der kommer til at ske i løbet af de næste dage og måneder. Hvor lang tid skal vi holde os isolerede, hvor mange dødsfald bliver der, kan sundhedssystemet klare presset, og hvad med mine kære som arbejder med de syge hver dag?

Kroppen reagerer på presset. Hver især reagerer vi forskelligt. Forskellige erfaringer, tidligere oplevelser, og ydre omstændigheder påvirker os.

Langt de fleste af os står i dag i en situation, vi ikke har prøvet før. Måske forventes du at skulle lægge en 8 timers koncentreret arbejdsdag, samtidig med at du passer din lille søn som har svært ved at sidde stille, og skal hjælpe din lidt ældre datter med skolearbejdet? Måske sidder du helt alene og savner den daglige fysiske kontakt med andre mennesker, og de negative tanker har nemt ved at tage overhånd? Måske er du isoleret derhjemme, fordi du er i højrisiko-gruppen, og angsten for hvad der sker, hvis du bliver smittet fylder?

Uanset din situation er der vendt op og ned på dagligdagen og det giver reaktioner – reaktioner som er helt almindelige i denne ualmindelige tid.

Almindelige reaktioner lige nu er blandt andet:

  • Du har svært ved at tænke klart.
  • Du har svært ved at strukturere hverdagen og syntes ikke du får tingene gjort.
  • Du oplever, at du reagerer voldsommere end du plejer
  • Du lukker dig mere inde i din egen verden.
  • Søvnproblemer.
  • Manglende eller mere appetit.
  • Forskellige angstreaktioner.
  • Tristhed.

Disse stress-reaktioner er  helt normale i en unormal situation!

For de flestes vedkommende vil disse reaktioner langsomt gå over, når situationen stabiliserer sig. Nogle vil dog opleve længerevarende reaktioner, specielt hvis de har været under pres før. Her kan det være vigtigt at søge professionel hjælp, enten individuelt eller i grupper.

Mange terapeuter og psykologer har åbnet op for online behandlinger. Personligt har jeg haft klienter online i flere år med god effekt, og hvis du er interesseret i at vide mere, er du velkommen til at bestille tid til en 20 minutters gratis introduktions-samtale her.

Hvad kan du gøre lige nu for at hjælpe dig selv og dine nærmeste?

www.lottevesterli.dk/corona har jeg valgt at lægge øvelser og inspiration til, hvad du kan gøre aktivt for at hjælpe dig selv og dine nærmeste. Siden er frit tilgængelig og lavet for at hjælpe dig bedst muligt i denne meget specielle situation. Siden opdateres løbende, så kig forbi af og til. Det er mit håb, at der også er noget der vil hjælpe dig.

Lotte