fbpx

Verdens bedste Formel 1 kører blev mobbet som barn

I dag er han verdens bedste Formel 1 kører. Men da Lewis Hamilton var 13, var han bare en sort dreng i en engelsk kommuneskole. Han blev mobbet både i skolen og i gocart-klubben. Han kæmpede både mod sine konkurrenter på racerbanen og med depression mens han arbejdede sig up gennem Formel 4, Formel 3 og Formel 2 til at blive den yngste F1-kører nogensinde, og den første sorte.

Han har selv kæmpet sig ud af sine problemer, og fortæller ærligt hvor svært det har været. Jeg blev også mobbet som barn og måtte også selv finde løsninger der virkede for mig. Men hvis du er blevet mobbet eller har det skidt behøver du ikke kæmpe de samme kampe. Der findes gode og effektive værktøjer du kan bruge. Jeg har samlet en hel række af dem i min bog “Dit liv efter mobning”, og arbejder også direkte med indviduelle klienter.

Book en tid til en kort gratis intro-samtale på min hjemmeside og lad os tale om, hvordan du kommer videre med dit liv.

Gamle traumer bliver siddende

Jeg drejede rundt om et hjørne og så stod den store hvide hund der. Jeg sprang forskrækket tilbage. Men hunden var i en lang snor og fulgte efter mig. Jeg kunne ikke tænke på andet end at flygte.

I virkeligheden var der ingen fare på færde. Hunden ville bare gerne hilse og var ikke aggressiv. Dens ejer skyndte sig at trække den til sig, da han så min reaktion.

Men min krop fortalte mig noget andet. Som barn og ung har jeg haft grimme oplevelser med hunde. De oplevelser har fæstnet sig som en kraftig angst for hunde. Da jeg fik børn, gik det op for mig, at jeg ikke ville risikere at videregive denne angst til dem. Så jeg gik i gang med at arbejde på min angst for hunde.

I dag kan jeg sagtens gå i vores lokale skov – også den del hvor hunde må løbe frit – uden at blive bange for hunde, selv om de kommer imod mig. Jeg bliver nok aldrig glad for hunde, men jeg er nået fra angst ned til blot at være ekstra opmærksom.

Denne dag var anderledes, fordi jeg blev overrasket. Når man ved at man går i et skovstykke med løse hunde, er man forberedt. Når man midt i byen pludselig møder en hund, man ikke havde set komme, kan reaktionen fra de gamle traumer uventet dukke op.

Traumer sætter sig i kroppen, og der er mange lag at give slip på. Det sidste aspekt er typisk reaktionen, når man bliver overrasket. Fordi jeg tidligere havde arbejdet så meget på min angst for hunde kunne jeg hurtigt slappe af igen og fortsætte min tur.

Hvis du har haft en lignende oplevelse, hvor din krop går i alarmberedskab, så kan følgende øvelse hjælpe dig. Du kan udføre den lige efter begivenheden mens du går videre.

1. Sænk bevidst skuldrene og ret ryggen.

2. Tag et par dybe, rolige vejrtrækninger. Er din vejrtrækning meget hurtig og overfladisk, så brug nogle minutter på langsomt at nedsætte rytmen og øge dybden i åndedrættet.

3. Tænk din oplevelse igennem som om du fortalte en historie til en anden. I mit eksempel sagde jeg til mig selv “Hunden kom rundt om hjørnet og overraskede mig. Jeg veg tilbage og hunden fulgte med. Men når jeg tænker over det, så virkede hunden ikke aggressiv, og ejeren trak hurtigt hunden til sig. Jeg kunne se at situationen ikke var farlig og kunne gå videre”.

    Mærk hvordan roen sænker sig igen. Du skal vide at du havde en helt normal reaktion, der var påvirket af dine tidligere oplevelser.

    Jeg håber denne øvelse kan hjælpe dig til hurtigt at falde til ro igen. Hvis du har svært ved at give slip på din oplevelse, så tænk over hvad kan ligge til grund. Hvis du har min bog “Dit Liv efter Mobning“, kan du tage fat i kapitel 10 og bruge tapping-metoden til at bearbejde din oplevelse. Hvis oplevelsen stadig fylder, har du måske brug for hjælp til at give slip på et gammelt traume, der er blevet trigget. Du er altid velkommen til at booke en gratis intro-samtale med mig og høre mere om, hvordan jeg hjælper folk.

    Der er mange der gerne vil hjælpe dig

    Der er mennesker der gerne vil hjælpe dig. Ved siden af mit professionelle arbejde som traumeterapeut arbejder jeg også frivilligt i traumesupport-gruppen i Det Jødiske Samfund i Danmark. Vi har selvfølgelig travlt med at hjælpe efter de forfærdelige begivenheder i Israel.

    Der er mange andre lignende muligheder for at få hjælp. For dem der har akut brug for hjælp, er sundhedsvæsnets psykiatriske skadestuer et godt tilbud. Men i mange andre situationer kan en frivillig organisation være lige så godt eller bedre. Menneskene i en frivillig organisation beskæftiger sig med en bestemt problemstilling, som de ofte kender bedre end psykologen i akutmodtagelsen. Og de frivillige har ofte bedre tid til at lytte.

    Hvis du har brug for hjælp, så søg efter en organisation, der måske kan hjælpe dig. Du kan starte på https://frivillighed.dk/foreningsportalen. Hvis det bliver for uoverskueligt, så få hjælp af en ven. Og hvis du har ressourcer til at hjælpe andre, så meld dig som frivillig.

    Alle omkring en traumatisk begivenhed bliver påvirket

    Det er slemt nok bare at være tæt på. Traumatiske begivenheder som du ikke selv oplever, kan alligevel påvirke dig. Du genkender måske den foruroligende følelse af “jeg var på det sted for nylig”, når du hører om et angreb.

    Desværre har amerikanske psykologer et omfattende datasæt over skoleskyderier at analysere. De fandt at i området omkring et skoleskyderi steg antallet af stress-relaterede besøg på skadestue og psykiatrisk akutmodtagelse med 25% i de følgende år. Stigningen dækkede mange typer påvirkning, fra PTSD og angst til depression og selvskade.

    Hvis du gerne vil lære hvordan du kan hjælpe andre med at undgå de værste eftervirkninger af traumatiske begivenheder, så kontakt mig. Udover mit arbejde med individuelle klienter arbejder jeg også i en traume-supportgrupe og var medforfatter til en artikel i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift om, hvad lærere kan gøre. Min drøm er at alle lærere og pædagoger ved hvordan man kan forebygge permanent skade, når traumatiske begivenheder sker.

    Man bekæmper klima-angst ved at gøre noget

    Du kan gøre noget for at gøre verden til et bedre sted. Det er vigtigt for dit fysiske og mentale helbred at du føler du gør en forskel.

    Med hedebølger og udtørrede floder rundt om i Europa er vi alle sammen ekstra bekymrede for klimaet lige nu. En stor undersøgelse viste at 45% af unge mennesker siger at deres følelser omkring klimaforandringer påvirker deres daglige liv negativt. Voksne som har været udsat for traumatiske oplevelser som mobning, overfald og lignende har ofte lignende følelser.

    Du kan bryde ud af denne følelse og få dit liv tilbage ved at gøre noget for at modarbejde det du bekymrer dig for. Du behøver ikke redde verden helt alene, men du bliver nødt til at gøre noget. Du kan spare energi ved at cykle i stedet for at køre bil, købe dit tøj i en genbrugsbutik i stedet for at købe nyt, eller bidrage til en miljøorganisation. Når du tænker over din dag før du lægger dig til at sove, så mind dig selv om et sted hvor du gjorde din egen indsats mod klimaforandringer.

    Der er en meget stor forskel mellem at gøre noget og at gøre ingenting.

    Kastastrofiserer du?

    Katastrofiserer du? Det er nok ikke et ord der findes på dansk – jeg har oversat det fra engelsk. Men den psykologiske mekanisme findes over hele verden. Personer som katastrofiserer forestiller sig en lang række problemer, selv de mest usandsynlige. For nogen mennesker er denne tilstand en alvorlig begrænsning i deres liv.

    Det første trin i bekæmpelsen er at blive bevidst om mekanismen. Når du befinder dig et sikkert sted og har ro til at tænke, så overvej hvilke ting du for nylig har sagt nej til. Tænk over hvad årsagen var. Hvis du stadig syntes du havde en god grund, så er du rationelt forsigtig. Hvis du ikke længere syntes det var nødvendigt at sige nej, så forestil dig en tilsvarende situation i fremtiden. Forestil dig, at du siger ja. Så er du forberedt om mindre i fare for at henfalde til katastrofisering.

    Lyt til hvad din krop fortæller dig

    Din krop ved godt hvad der er galt, selvom din bevidsthed ikke gør. Jeg er i gang med at læse Bruce Perrys bog “Drengen der voksede op som hund”, og han forklarer hvordan han fandt en måde at opdage gamle traumer der sad fast i kroppen: Med et pulsur.

    Et barn ville gerne prøve det pulsur som han Bruce stadig havde på efter en løbetur. Han satte det på drengen og hans puls var normal. Men så sagde Bruce noget der fik drengens puls til at springe i vejret. Han fandt senere ud af, at hans ord havde udløst et minde om tidligere overgreb.

    Hvis du har et Apple-ur eller noget lignende der kan måle din puls, så læg mærke til de data du får. Du kunne opdage at en bestemt opgave eller et møde med bestemte mennesker øger din puls dramatisk. Det fortæller dig at du har noget du skal arbejde på. Mens du gør det, kan du også prøve at reducere denne type stressende aktivitet. Måske er der en anden der kan løse den opgave, eller du behøver måske ikke deltage i det møde. Jeg er ikke nogen stor tilhænger af elektroniske gadgets. Men her er et sted hvor sådanne dimser faktisk kan være nyttige.

    Overvind langtidsvirkningerne af mobning

    Der er forsket meget i mobningens negative langtidsvirkninger, og det er bevist hinsides enhver tvivl at mobning i barndommen har dramatiske eftervirkninger. En artikel i Harvard Review of Psychiatry viste at en pige der er blevet mobbet har 27 gange så stor risiko for panikanfald som ung voksen. En dreng der er blevet mobbet har 18 gange så stor risiko for at forsøge selvmord.

    Der er heldigvis også meget effektive metoder til at bekæmpe langtidsvirkningen af mobning og andre psykiske traumer. Der er ikke så meget forskning endnu, men med RIM-metoden som jeg anvender har næsten hver eneste klient oplevet en dramatisk forbedring efter blot tre til fem sessioner. Jeg er Master RIM Practicioner og RIM Trainer, og jeg ville meget gerne have mulighed for at fortælle dig mere om metoden. Jeg håber du vil reservere en tid til en gratis uforpligtende online samtale med mig.

    Du kan også læse mere om RIM-metoden på min engelske hjemmeside.

    Er du forberedt?

    Her til morgen vågnede Ukraines indbyggere op til lyden af en russisk invasion. Efter flere ugers sabelraslen var nogen mennesker forberedt og andre var ikke. Vi står måske ikke lige overfor en russisk invasion herhjemme, men vi kan stadig blive påvirket af storm, oversvømmelse, strømafbrydelser, industrikatastrofer og meget andet. Du har skubbet risikoen ud af din bevidsthed, men din underbevidsthed vurderer den alligevel hele tiden.

    Jo bedre du er forberedt på det uventede, jo roligere vil du føle dig. Dagens begivenheder er en påmindelse om at finde ud af hvordan du forbereder dig. Svenskerne har lige husstandsomdelt folderen “Om krisen eller kriget kommer.” Vi har ikke fået noget husstandsomdelt siden “Hvis krigen kommer” fra 1962, men beredskabsstyrelsen har nogen gode informationer på deres hjemmeside. Brug lidt tid i dag på at blive bedre forberedt. Du vil opdage at forberedelse virker beroligende.

    Familie og venner er ikke altid nok

    Det er ikke nemt at hjælpe andre mennesker. Vores standardmetode er at prøve at hjælpe folk ved at pege på alle de gode ting de har i deres liv. Det virker mod hverdagens små fortrædeligheder, men ikke for dem som lider af angst eller depression.

    Det er derfor venner og familie ikke altid er nok hvis man har alvorlige problemer. Jeg arbejder selv med private klienter som traumeterapeut, men der findes også organisationer hvor man gratis kan tale med en særligt uddannet frivillig. Hvis du ikke føler den støtte du får fra familie og venner er nok, så tag fat i nogen andre.

    Du kan klikke på “Hør mere” knappen nederst til højre for at booke en tid til en gratis intro-samtale med mig, eller du kan kontakte mig på email lotte@lottevesterli.dk.