fbpx

Sorg

Sorg påvirker os dybt, skaber forandringer i vores liv som det er svært at forholde sig til og tanker om skyld over alt det, vi ikke nåede sammen med den afdøde, fordi vi troede det kunne vente.

Sorg påvirker humøret, giver ofte søvnproblemer og manglende overskud i hverdagen. Den påvirker vores livskvalitet og familielivet. Samtidig er det vigtigt at sørge, at give os lov til at føle, græde og give slip. Almindeligvis er det en process der tager flere måneder og mærkes ved alle mærkedage og højtider specielt det første år.

De sidste par uger har jeg fået flere spørgsmål om sorg, specielt langvarig sorg, der er svær at slippe. Fortsætter sorgen over længere tid, eller den føles tung og livet bliver uoverskueligt, med uger af svære søvnproblemer og en tiltagende følelse af ikke at være god nok, stress eller lignende så kan det være der er brug for at arbejde mere aktivt med sorgen.

Den langvarige sorg kan have flere årsager, som

  • Skyldfølelse over uafsluttede handlinger, samtaler, måske det at den sidste samtale udmundede i et skænderi. Et skænderi som du nu fortryder, som føles irrelevant og som måske betød, at den sidste samtale blev afsluttet på en dum måde.
  • Udløser tidligere oplevelser der ligger dybt begravet i vores indre. Det kan være andre dødsfald hvor sorgen ikke fik lov til at komme til udtryk, både over mennesker og dyr.
  • At man ikke fik sagt undskyld eller tilgivet personen. Nu hvor vedkommende ikke er her længere fylder det meget – og du bebrejder dig selv at du ikke fik “taget dig sammen” til at tage det første skridt.

Uanset om din sorg er ny eller har varet længe er der ikke for sent – For, ligesom med placebo kan vi forestille os meget, også at få afsluttet og sagt ordentligt farvel. En metode til dette er at udføre denne øvelse:

Du skal bruge papir og en pen og har du et billede af den afdøde, kan du sætte billedet foran dig, og ellers forestiller du dig et mentalt billede af personen. Slut telefonen og sørg for at der er ro den næste halve time. Tag et dybt afslappende åndedræt og skriv nu til personen alt det, du ikke nåede at få sagt. Du kan starte processen ved at fuldføre disse sætninger;

“Det jeg ønsker at sige til dig ”navnet på personen du skriver til” er…”

”Det jeg aldrig fik sagt til dig ”navnet på personen du skriver til” mens du var i live er…”

”Det, det betyder for mig endelig at kunne formidle dette til dig ”navnet på personen du skriver til” er…”

”Det jeg mere vil sige til dig ”navnet på personen du skriver til” er…” Fortsæt med at skrive, til du føler, du har sagt alt hvad du gerne vil sige til personen”

Undersøgelser har vist, at det at give udtryk for vores tanker og følelser til et billede fungere ligeså godt og nogle gange bedre end en samtale direkte til personen. Prøv det selv og se hvordan det virker for dig.  

Oplever du at din sorg holder ved, så kan terapi være løsningen. Er du i tvivl så kontakt mig for en uforpligtende introduktions samtale på dansk her https://www.lottevesterli.com/intro-call/

Sig tak for året der gik

I forbindelse med årsskiftet er der en tilbøjelighed til at fokusere på de ting, vi ikke nåede i det forgangne år. Mål der blev sat i håbet om at vi nåede det i år, de ting der gik galt, et cetera.

Vi glemmer helt alt det, vi rent faktisk fik nået i årets løb!

Arbejdsopgaver du fik afsluttet, bøger du fik læst, oplevelser sammen med familie og venner, ture i og/eller uden for Danmark, kurser online eller personligt, osv. Både store og små successer og oplevelser gælder.

På min liste står der ting som; At jeg bl.a. fik læst ’Goodbye Hurt and Pain’ by Dr. Debora Sandella founder of the RIM method og ’Life is like Riding a Bicycle’ af en af mine gode venner Rene Guerra. At jeg holdt et oplæg på en konference for Traumatic Stress, Underviste en uge på Öland, Kajakkursus, Middag sammen med vores store børn under Copenhagen Diningweek. Møde med en kollega fra Holland der kom forbi København og et par hyggelige uger i sommerhus. Hele listen fylder godt over en side og hjælper mig til at holde fokus på alt det, jeg rent faktisk fik nået sidste år.

Nu er det din tur!

Jeg er sikker på, at du også kan få lavet en lang liste over alt det, du fik nået i løbet af de sidste 12 måneder, når du først går i gang. Min invitation til dig er at tage en time evt. sammen med din partner, hvor du sætter dig godt til rette og giver dig lov til udelukkende at fokusere på alt det forgangne år. Du er velkommen til at bruge din kalender, mens du laver en brainstorm over store og små ting. Undgå at evaluere og skriv alt ned, som du kommer i tanke om.

Herunder kommer en række spørgsmål, du kan bruge som inspiration:

  • Hvilke bøger har du læst/lyttet til?
  • Hvilke oplevelser har du haft alene? Sammen med familien? Med venner?
  • Hvilke foredrag eller kurser har du været på? Lyttet til?
  • Hvilke succesoplevelser har du haft på arbejde? Hjemme?
  • Hvilke mål har du helt eller delvist opnået?
  • Hvilke milepæle har der været gennem året? (inkl. Jobskift, runde fødselsdage, jubilæer,…)
  • Hvilket frivilligt arbejde har du deltaget i? Inkl. Hjælpe en nabo, eller have en enkelt vagt på et stævne, …
  • Hvilke reparationer, ændringer, investeringer, oprydningsindsatser har du haft foretaget i hus, have, virksomhed?
  • Hvilke nyanskaffelser har du foretaget dig?

Det kan være du er blevet inspireret undervejs til nye ting, du ønsker at opleve i det kommende år? Bøger du gerne vil læse? Nye mål du gerne vil opnå? Når du har fokus på det du har opnået åbner det op for muligheder og ny inspiration. Husk at skrive dine ønsker for det kommende år ned, så kan du altid omdanne dem til mål senere. Mere om målsætning i næste blokpost.

Jeg vil slutte af med at sige tak til alle jer som følger mig, alle jer der har inspireret mig i løbet af året og ikke mindst alle jer som jeg har været så priviligeret at møde i mit arbejde både individuelt, til foredrag og kurser. Tak for et godt år i 2017 – jeg ser frem til endnu et begivenhedsrigt år i 2018, der starter med en videreuddannelse til RIM- træner i januar og en foredragsrække i samarbejde med CA i februar.

Rigtig godt nytår til jer alle

Lotte

Carpe Diem

Carpe Diem

Jeg står og nyder synet af solsortene der spiser af naboens frostdækkede æbler. Den indre stilhed sænker sig. Der går 3 minutter, inden katten kommer listende og fuglene flyver afsted.

Det er tid til at gå videre med dagens opgaver. Øjeblikket har givet en indre ro, en lille stund med fokus på bare at være. Tid nok til at sanke ny energi.

Husk at nyde øjeblikket mens det er der. At være opmærksom op øjeblikket, at gribe de muligheder der byder sig i løbet af en dag. Det er samtidig en god måde at forebygge stress på.

Syntes du ikke lige du har tid – så tænk over spørgsmålene: “Hvad er i virkeligheden det vigtigste lige nu? Hvad vil jeg mindes med glæde, når jeg tænker tilbage på dagen/året der er gået?” Er det at hænge sig fast i dagens pligter? eller er det at sige ja til barnet, der spørger om ikke I skal lave julepynt sammen? At gå en tur når naturen lige nu står i sin flotte hvide vinterdragt?

Vasketøjet, rengøringen eller regnskabet kan for det meste godt vente! Og prøv at lægge mærke til hvor meget lettere de mere pligtmæssige opgaver går, når du har givet dig selv lov til at nyde livet og øjeblikket.

Jeg ser frem til en travetur i vinterlandskabet i eftermiddag – måske er sneen væk i morgen! Jeg håber vi ses derude.

Lotte
www.lottevesterli.dk

Når oplevelser danner ar

Når oplevelser danner ar

Et angreb, som det der skete I weekenden på Synagogen I Göteborg, sætter dybe spor. Uanset at der ikke var nogen der fysisk blev ramt, så kommer der nemt ar i form af indre blokeringer. Indre blokeringer der er med til at påvirke vores stresskapacitet i negativ retning.

En anden ting der ofte sker i så intense oplevelser er, at tidligere oplevelser, som har lagret sig som en indre blokering, dukker op til overfladen. Og dermed forstærker din reaktion.

Når du er udsat for en ond handling rettet mod dig selv eller det du står for, er det væsentligt at du efterfølgende arbejder med at få oplevelsen ud af kroppen igen. Ved ikke at lægge låg på og få professionel hjælp hvis du mærker symptomer som søvnløshed, øget stress, angst.

Find en terapeut der er kan hjælpe dig med at finde den egentlige årsag til din reaktion. Uanset om den direkte skyldes denne voldsomme oplevelse, eller om oplevelsen har udløst en reaktion fra en tidligere oplevelse.

Jeg har ofte set i mit arbejde med stress og traumer, at en ny oplevelse trigger en underliggende tidligere blokering. Reaktionen bliver dermed kraftigere end man umiddelbart ville have regnet med og udløser en stress eller angst reaktion. Min klient er ofte uforstående overfor hvorfor reaktionen blev så kraftig. Der har altid været en god forklaring, nemlig  at når vi går lidt dybere kommer der tidligere oplevelser frem. Oplevelser som der i sin tid blev lagt låg på og aldrig blev taget alvorligt.

Så tag din reaktion alvorlig og søg hjælp hvis du mærker symptomer.

Lotte

Lotte Waidtløw Vesterli
Specialist i stresshåndtering

 

Træt?

Jeg kom hjem hver dag træt og uden energi til at klare resten af dagen – eller sådan føltes det i hvert fald. Som morgenmenneske er jeg god til at komme op om morgenen, men når jeg kom hjem var energien brugt op og jeg følte trætheden helt ind i knoglerne.

På arbejdet var der altid mange ting at tage stilling til og det var ikke altid lige nemt at få enderne til at mødes.

Jeg begyndte at afprøve forskellige metoder til at genoptanke energidepoterne. Flere ting virkede godt og har været utrolig gavnlige i årene efter. En af de metoder som jeg ofte vender tilbage til er 10 minutters meditation.

10 minutter hvor jeg sidder eller ligger med lukkede øjne og har fokus på min vejrtrækning. De 10 minutter gør underværker for resten af dagen og tiden jeg bruger kommer 10-fold tilbage i øget energi. Jeg når ganske enkelt mere og ikke mindst så bliver det sjovere at lave mad og være sammen med familien når energi depoterne er tanket op.

Åh nej tænker du måske – ikke meditation! Det er du ikke alene om og heldigvis er der mange andre muligheder for at tanke energi. Her er 5 af de ting som jeg eller mine klienter har gavn af. Afprøv de ideer der resonere med dig – eller lade dig inspirere til noget helt tredje.

  • Giv dig selv lov til at sidde og reflektere over en kop kaffe når du kommer hjem. Lade tankerne flyde og giv slip på den dag der allerede er gået.
  • Gå en tur og tank frisk luft. Bevægelse skaber ny energi.
  • Tag toget i stedet for bilen og benyt tiden til at slappe af og måske læse i den bog du ellers ikke har tid til.
  • Giv dig selv tiden til at tage et ‘powernap’ selv 10 minutter på sofaen kan gøre underværker.
  • Gør noget helt utraditionelt; Find noget god, livlig musik frem og dans uhæmmet rundt i stuen – du er velkommen til at invitere dine børn med i dansen. Det får pusten op og frigør lattermusklerne – jp mere spontan og fri i dine bevægelser du er jo mere energi for du tanket op. Selv et par minutters dans kan gøre underværker.

Mærk forskellen når du giver dig selv tid til at fylde energidepoterne op igen. Og husk dig selv på den gavnlige virkning når du “ikke lige føler du har tid”.

Manglende viden er grobund for stress

Manglende viden er grobund for stress

Store opgaver kan virke uoverskuelige og skabe en stresstilstand specielt hos medarbejdere der endnu ikke har været ansat en hel årscyklus. Det så jeg endnu engang hos en klient hvor gamle stress symptomer dukkede frem.

’Årsregnskabet lurer, men hvordan er det lige det foregår?’ Årsregnskabet er en af de store opgaver som kan virke overvældende både for nye og ”gamle” medarbejdere.

Efter en seance hvor der blev skabt overblik og en handleplan kom der en indre ro og ny energi. For en sikkerheds skyld blev der afsat en ny tid, men både min klient og jeg regner det for en stor mulighed, at hun aflyser et par dage før. Hun gik fra vores møde med en indre ro og en række spørgsmål som hun ville drøfte med sin leder den efterfølgende dag.

Spørgsmål som

  • Hvad er jeres erfaring med at lave årsregnskab?
  • Er det en norm at der er overarbejde i januar? Og hvad kan jeg forvente?
  • Er der nogle punkter som jeg med fordel kan være opmærksom på?
  • Hvem har erfaring inden for dette område som jeg kan spørge til råds?

En klar forventningsaftale kan være med til at skabe overblik i en periode med en større arbejdsopgave/ en kommende deadline.

Du kan som leder gøre meget for at hjælpe din medarbejder til at være på forkant ved at tage en afslappet snak om det kommende forløb og være åben overfor at der bliver stillet spørgsmål.

 

Thanksgiving

Thanksgiving – at have fokus på at sige Tak!

Thanksgiving – at takke for høsten og for livet i almindelighed. En tradition som blev indført under den engelske reform i 1536 hvor en del katolske helligdage blev slået sammen. På samme måde som vi i Danmark indførte store bededag i 1686.

I dag er det Thankgiving i USA og der er en god grund til at sætte fokus på det, som vi har at takke for. Uanset om det er stort eller småt. De små glæder i hverdagen som et tændt stearinlys, vinterjasminen der blomstrer, … eller et nyt job, overvindelse af sygdom, et nyt liv, …

At være opmærksom på de små glæder i hverdagen og dagligt skrive 3 – 5 ting ned, som du er taknemmelig for, ikke alene forbedrer vores humør og psykiske tilstand, men kan også være med til at forbedre vores fysiske tilstand.

Et nyligt studie af 70 patienter med hjertefejl deltog i en undersøgelse der blev sat i værk af en gruppe forskere fra University of Califonia. Alle blev testet fysiologisk og halvdelen blev sat til i 8 uger dagligt at skrive 3-5 ting ned de var taknemmelige for.

Resultatet var, at den halvdel der havde skrevet deres tak, viste reduceret inflammatoriske biomarkører og forbedring af det parasympatiske hjertefrekvens. Selvom forsøget ikke er særlig stort så er det alligevel tankevækkende – og jeg vil i hvert fald fortsætte min daglige rutine.

Du kan læse mere om ovenstående forsøg i; Psychosomatic Medicine, 78(6): 667-676.

Hvordan vil det påvirke din arbejdsplads hvis I begynder at have fokus på at sige tak! fremfor kun at gøre opmærksom på fejl? Start i dag og du vil kunne mærke en fremgang i jeres psykiske arbejdsmiljø allerede om et par uger.

 

 

 

 

Det vil bare ikke!

Det vil bare ikke!

clipart angry frustrated

Kender du situationen hvor dit arbejde bare ikke lykkedes? Du er tæt på deadline og frustrationerne hober sig op.

Så snart du bliver opmærksom på din egen reaktion så stop op! Og følg disse få trin

  • Tag 3 dybe åndedræt – så dybt og roligt du kan.
  • Anerkend din reaktion (eks. frustration, vrede, anspændthed) så godt du kan lige nu og giv dig selv et halvt minut til bare at være i det du føler.
  • Mærk efter hvor du mærker reaktionen i kroppen.
  • Stil dig selv følgende spørgsmål:
    • Hvorfor føler jeg denne reaktion?
    • Hvad ønsker min krop at fortælle mig?
    • Hvad er en lille ting jeg kan gøre lige nu for at bevæge mig fremad?

Lyt til dit umiddelbare svar. Måske er det tid til en kort pause, at sparre med en anden, at finde ud af at verden ikke falder sammen hvis du ikke når dit arbejde præcis på slaget.

Når du giver dig til at lytte indad og finde svar har du allerede taget toppen af isbjerget. Når du undertrykker din reaktion har du større risiko for indre blokeringer og stress.

Lotte

Lotte W Vesterli
Specialist i Stresshåndtering
www.lottevesterli.dk

 

Fokuser din energi på én ting

Fokuser din energi på én ting.

Fokuser din energi på den ene opgave, der er vigtigst at få løst lige nu. Dette er en enkel og alligevel utrolig effektiv strategi:

  • Vælg den opgave eller delopgave, som er vigtigst at få løst først
  • Arbejd med den – og kun med den – indtil opgaven er løst.

Hver gang dine tanker går i andre retninger, minder du dig selv om den præcise opgave, du er i gang med, vender fokus tilbage til den.

Denne strategi fungerer også, når du bliver forstyrret af andre undervejs. Når du har besluttet dig for en bestemt opgave, kan du nemmere vende tilbage til den, når forstyrrelsen er forbi.

Vær god mod dig selv og nå mere. Afprøv metoden de næste 2 uger, hvor du aktivt vælger at fokusere din energi på netop den ene ting, som er vigtigst at få løst lige nu.

Tip: Denne teknik fungerer godt både med arbejdsopgaver og på hjemmefronten

Til en stressfri hverdag

Lotte W Vesterli

Erstat kaffepausen med en hurtig tur rundt om blokken

Erstat kaffepausen med en hurtig tur rundt om blokken

Fem fordele en hurtig tur rundt om blokken giver dig i din hverdag:

  • Får tankerne til at falde til ro
  • Giver ilt til cellerne
  • Booster humøret
  • Fylder dig med energi
  • Øger kreativiteten

Prøv selv! Erstat en kaffepause i løbet af dagen med en hurtig gåtur. Mærk hvordan du når mere, er mere afslappet og har mere energi efter dagens arbejde.

Giv dig selv tilladelse til at gå en kort tur hver dag i denne uge. Mærk forskellen, når ugen er omme, og beslut dig for, om du vil fortsætte.

Til en stressfri hverdag

Lotte W Vesterli

Forebyggelse fremmer livskvaliteten og ses på bundlinien