fbpx

Hav mennesker omkring dig

Er du lige så produktiv når du arbejder hjemmefra? Mange mennesker føler at det er de ikke, og kompenserer ved at arbejde endnu flere timer. Dataene viser at den tid vi sparer på transport til arbejde bliver til mere arbejdstid, ikke mere fritid.

Hvis du syntes du kan mærke din produktivitet falde når du arbejder hjemmefra, så brug noget af din arbejdsdag på at arbejde sammen med en anden. I behøver ikke arbejder på den samme ting, og du behøver ikke engang kende den anden person. Hvis du tager din laptop med hen på en cafe eller et co-working space hvor andre mennesker arbejder, kommer du til at arbejde mere koncentreret. Det er præcis den samme effekt som når man træner hårdere i træningscenteret end man gør derhjemme. Sørg for at komme ud af huset på en del af din hjemmearbejdsdag.

Arbejde for sig, fritid for sig

Lad være med at bruge SMS til arbejdsbeskeder. Og lad være med at bruge Messenger, WhatsApp, Snapchat, Signal eller Telegram, eller hvad du bruger til din personlige kommunikation. Den eneste undtagelser er hvis du har en separat arbejdstelefon som du kan sætte på lydløs og lægge i en skuffe når du ikke er på arbejde eller tilkald. Så kan SMS til dette nummer være OK.

Stress skader dit helbred hvis du altid er under stress. Det er OK at udnytte kroppens stress-respons i korte perioder med ekstraordinær belastning. Men hvis du lader din arbejdskommunikation blande sig med din private kommunikation holder du dig selv i konstant stress. Du tjekker hele tiden din telefon for at sikre dig at du ikke er gået glip af en vigtig besked fra din chef.

Den eneste måde at forebygge stress i et moderne always-on samfund som vores er at sætte grænser og slukke for din kommunikation. Det kan være du stadig gerne vil have notifikationer på din telefon hvis du nu skulle få en vigtig SMS fra en veninde. Men du bliver nødt til at kunne holde din arbejdskommunikation adskilt så du kan slukke for den.