Træt?

Jeg kom hjem hver dag træt og uden energi til at klare resten af dagen – eller sådan føltes det i hvert fald. Som morgenmenneske er jeg god til at komme op om morgenen, men når jeg kom hjem var energien brugt op og jeg følte trætheden helt ind i knoglerne.

På arbejdet var der altid mange ting at tage stilling til og det var ikke altid lige nemt at få enderne til at mødes.

Jeg begyndte at afprøve forskellige metoder til at genoptanke energidepoterne. Flere ting virkede godt og har været utrolig gavnlige i årene efter. En af de metoder som jeg ofte vender tilbage til er 10 minutters meditation.

10 minutter hvor jeg sidder eller ligger med lukkede øjne og har fokus på min vejrtrækning. De 10 minutter gør underværker for resten af dagen og tiden jeg bruger kommer 10-fold tilbage i øget energi. Jeg når ganske enkelt mere og ikke mindst så bliver det sjovere at lave mad og være sammen med familien når energi depoterne er tanket op.

Åh nej tænker du måske – ikke meditation! Det er du ikke alene om og heldigvis er der mange andre muligheder for at tanke energi. Her er 5 af de ting som jeg eller mine klienter har gavn af. Afprøv de ideer der resonere med dig – eller lade dig inspirere til noget helt tredje.

  • Giv dig selv lov til at sidde og reflektere over en kop kaffe når du kommer hjem. Lade tankerne flyde og giv slip på den dag der allerede er gået.
  • Gå en tur og tank frisk luft. Bevægelse skaber ny energi.
  • Tag toget i stedet for bilen og benyt tiden til at slappe af og måske læse i den bog du ellers ikke har tid til.
  • Giv dig selv tiden til at tage et ‘powernap’ selv 10 minutter på sofaen kan gøre underværker.
  • Gør noget helt utraditionelt; Find noget god, livlig musik frem og dans uhæmmet rundt i stuen – du er velkommen til at invitere dine børn med i dansen. Det får pusten op og frigør lattermusklerne – jp mere spontan og fri i dine bevægelser du er jo mere energi for du tanket op. Selv et par minutters dans kan gøre underværker.

Mærk forskellen når du giver dig selv tid til at fylde energidepoterne op igen. Og husk dig selv på den gavnlige virkning når du “ikke lige føler du har tid”.