fbpx

En hel normal reaktion i en unormal situation

Lotte Vesterli on March 26, 2020

Pandemi – krise – uvished. Vi ved ikke hvad der sker i morgen. Usikkerheden fylder.

Mange bolde skal jongleres, både fysiske og psykiske: hjemmearbejde, børn, forældre, uvished, bekymring, opdaterede forholdsregler.

Og måske værst af alt: Ingen kan forudsige præcist hvad der kommer til at ske i løbet af de næste dage og måneder. Hvor lang tid skal vi holde os isolerede, hvor mange dødsfald bliver der, kan sundhedssystemet klare presset, og hvad med mine kære som arbejder med de syge hver dag?

Kroppen reagerer på presset. Hver især reagerer vi forskelligt. Forskellige erfaringer, tidligere oplevelser, og ydre omstændigheder påvirker os.

Langt de fleste af os står i dag i en situation, vi ikke har prøvet før. Måske forventes du at skulle lægge en 8 timers koncentreret arbejdsdag, samtidig med at du passer din lille søn som har svært ved at sidde stille, og skal hjælpe din lidt ældre datter med skolearbejdet? Måske sidder du helt alene og savner den daglige fysiske kontakt med andre mennesker, og de negative tanker har nemt ved at tage overhånd? Måske er du isoleret derhjemme, fordi du er i højrisiko-gruppen, og angsten for hvad der sker, hvis du bliver smittet fylder?

Uanset din situation er der vendt op og ned på dagligdagen og det giver reaktioner – reaktioner som er helt almindelige i denne ualmindelige tid.

Almindelige reaktioner lige nu er blandt andet:

  • Du har svært ved at tænke klart.
  • Du har svært ved at strukturere hverdagen og syntes ikke du får tingene gjort.
  • Du oplever, at du reagerer voldsommere end du plejer
  • Du lukker dig mere inde i din egen verden.
  • Søvnproblemer.
  • Manglende eller mere appetit.
  • Forskellige angstreaktioner.
  • Tristhed.

Disse stress-reaktioner er  helt normale i en unormal situation!

For de flestes vedkommende vil disse reaktioner langsomt gå over, når situationen stabiliserer sig. Nogle vil dog opleve længerevarende reaktioner, specielt hvis de har været under pres før. Her kan det være vigtigt at søge professionel hjælp, enten individuelt eller i grupper.

Mange terapeuter og psykologer har åbnet op for online behandlinger. Personligt har jeg haft klienter online i flere år med god effekt, og hvis du er interesseret i at vide mere, er du velkommen til at bestille tid til en 20 minutters gratis introduktions-samtale her.

Hvad kan du gøre lige nu for at hjælpe dig selv og dine nærmeste?

På www.lottevesterli.dk/corona har jeg valgt at lægge øvelser og inspiration til, hvad du kan gøre aktivt for at hjælpe dig selv og dine nærmeste. Siden er frit tilgængelig og lavet for at hjælpe dig bedst muligt i denne meget specielle situation. Siden opdateres løbende, så kig forbi af og til. Det er mit håb, at der også er noget der vil hjælpe dig.

Lotte

Sorg

Lotte Vesterli on November 5, 2019

Sorg påvirker os dybt, skaber forandringer i vores liv som det er svært at forholde sig til og tanker om skyld over alt det, vi ikke nåede sammen med den afdøde, fordi vi troede det kunne vente.

Sorg påvirker humøret, giver ofte søvnproblemer og manglende overskud i hverdagen. Den påvirker vores livskvalitet og familielivet. Samtidig er det vigtigt at sørge, at give os lov til at føle, græde og give slip. Almindeligvis er det en process der tager flere måneder og mærkes ved alle mærkedage og højtider specielt det første år.

De sidste par uger har jeg fået flere spørgsmål om sorg, specielt langvarig sorg, der er svær at slippe. Fortsætter sorgen over længere tid, eller den føles tung og livet bliver uoverskueligt, med uger af svære søvnproblemer og en tiltagende følelse af ikke at være god nok, stress eller lignende så kan det være der er brug for at arbejde mere aktivt med sorgen.

Den langvarige sorg kan have flere årsager, som

  • Skyldfølelse over uafsluttede handlinger, samtaler, måske det at den sidste samtale udmundede i et skænderi. Et skænderi som du nu fortryder, som føles irrelevant og som måske betød, at den sidste samtale blev afsluttet på en dum måde.
  • Udløser tidligere oplevelser der ligger dybt begravet i vores indre. Det kan være andre dødsfald hvor sorgen ikke fik lov til at komme til udtryk, både over mennesker og dyr.
  • At man ikke fik sagt undskyld eller tilgivet personen. Nu hvor vedkommende ikke er her længere fylder det meget – og du bebrejder dig selv at du ikke fik “taget dig sammen” til at tage det første skridt.

Uanset om din sorg er ny eller har varet længe er der ikke for sent – For, ligesom med placebo kan vi forestille os meget, også at få afsluttet og sagt ordentligt farvel. En metode til dette er at udføre denne øvelse:

Du skal bruge papir og en pen og har du et billede af den afdøde, kan du sætte billedet foran dig, og ellers forestiller du dig et mentalt billede af personen. Slut telefonen og sørg for at der er ro den næste halve time. Tag et dybt afslappende åndedræt og skriv nu til personen alt det, du ikke nåede at få sagt. Du kan starte processen ved at fuldføre disse sætninger;

“Det jeg ønsker at sige til dig ”navnet på personen du skriver til” er…”

”Det jeg aldrig fik sagt til dig ”navnet på personen du skriver til” mens du var i live er…”

”Det, det betyder for mig endelig at kunne formidle dette til dig ”navnet på personen du skriver til” er…”

”Det jeg mere vil sige til dig ”navnet på personen du skriver til” er…” Fortsæt med at skrive, til du føler, du har sagt alt hvad du gerne vil sige til personen”

Undersøgelser har vist, at det at give udtryk for vores tanker og følelser til et billede fungere ligeså godt og nogle gange bedre end en samtale direkte til personen. Prøv det selv og se hvordan det virker for dig.  

Oplever du at din sorg holder ved, så kan terapi være løsningen. Er du i tvivl så kontakt mig for en uforpligtende introduktions samtale på dansk her https://www.lottevesterli.com/intro-call/